Landbruget lobbyer for at presse klimaafgiften så langt ned, at landbruget reelt tørrer regningen af på alle os andre.
Hvad værre er, det ser ud til at lykkes.
Det er blevet gentaget så meget, at ingen stiller spørgsmål ved det. Men det er en bydende nødvendighed, hvis man ser på konsekvenserne. Hos Den Åbne Lobby fjerner vi skyklapperne.
Regeringer på skift har skubbet problemet foran dem, og har kun gjort det større. Den mulighed har vi ikke længere, når det store flertal rettidig ønsker et klimaneutralt samfund om otteogtyve høst.
Valgkampen er i gang, og vi kan ikke nå klimamålene, hvis den næste regering ikke handler. Især når det er gælder landbruget. Hvis du ønsker at stemme bare en smule grønt, er du nødt til at sætte kryds ved et parti, som går til valg på, at landbruget skal betale klimaafgift.
De flotte taler om et landbrug der bliver grønnere, er fiktion. Ifølge Energistyrelsen udledte landbrug, skove, gartneri og fiskeri-sektoren 15.69 mio ton CO2-ækvivalenter i 2010. I 2020: 15.92 mio ton. Det betyder også, at landbruget udgør en større andel af vores udledninger end nogensinde før - og den tendens ser ud til at fortsætte og sektoren vil udgøre 45% af udledninger i 2030, hvis intet andet er gjort.
Landbrugets lobbyister puster sig op og nævner dens eksportindtægter, når de bliver udfordret med dets relevans. Men helt ærligt: hvor svært kan det være for landbruget at sælge meget af noget til udlandet, når det er os andre der betaler den reelle pris for produktionen?
Når man forsøger at gøre noget grønnere er der et argument, der altid vender tilbage: græsset er grønnere i Danmark, og mindre produktion i grønnere Danmark vil blot føre til mere produktion i sortere udlandet, og derved et større klimaaftryk.
Det er et tyndt argument, der bliver tyndere over tiden.
Du har hørt det før: enhver reduktionskrav for landbruget vil betyde et stort jobtab. Det er sådan set ikke overraskende, at en industri, der er profitabel kun takket være offentlige støtteordninger, vil komme i problemer, hvis den bliver bedt om at betale den reelle omkostning til deres produktion.
Landbruget og dets lobbyister maler fanden på væggen, når politikere lufter idéen om klimakrav. Men dem, der frygter det mest, er selvfølgelig dem der forurener mest. De bedrifter i landbruget, der er mest klimavenlige, vil måske endda få gavn af retfærdige klimakrav.
Et enigt Folketing blev enige om verdens højeste klimaafgift i 2030 for industrien, fordi det var snusfornuft. Næsten alle står nu til at betale en tilstrækkelig høj klimaafgift. Undtagen landbruget.
Skriv dig op til nyheder og støt kampen for at løse klimakrisen på den billigste og mest retfærdige måde.
Hjælp tilKlassisk lobbyarbejde foregår i korridorerne, men i Den Åbne Lobby arbejder vi for en fuldstændig åben påvirkning af beslutningstagere og interessenter.
Vi er åbne om de forandringer, vi ønsker. Vi er åbne over for forslag til, hvordan vi påvirker mest effektivt. Og hvis det er dit forslag, er vores pengekasse åben.
Vi sætter midler bag kampagner, events, aktivisme, kunst, folkeforførelse og politikerpåvirkning. Alt, som kan tænkes at hjælpe en ambitiøs klimapolitik på vej.
Vi er en almennyttig forening med over 100 frivillige. I bestyrelsen sidder Martin Collignon, Morten Primdahl og Morten Saxnæs.
Danmark kan naturligvis ikke alene løse verdens klimaproblemer, men vi tror på eksemplets magt. Hvis vi viser, at vi i Danmark kan føre den nødvendige politik, vil andre følge trop.