LØGNEN OM ET LANDBRUGSLAND

Landbruget lobbyer for at presse klimaafgiften så langt ned, at landbruget reelt tørrer regningen af på alle os andre.
Hvad værre er, det ser ud til at lykkes.

“Vi er et landbrugsland.”

Det er blevet gentaget så meget, at ingen stiller spørgsmål ved det. Men det er en bydende nødvendighed, hvis man ser på konsekvenserne. Hos Den Åbne Lobby fjerner vi skyklapperne.

Regeringer på skift har skubbet problemet foran dem, og har kun gjort det større. Den mulighed har vi ikke længere, når det store flertal rettidig ønsker et klimaneutralt samfund om otteogtyve høst.

Valgkampen er i gang, og vi kan ikke nå klimamålene, hvis den næste regering ikke handler. Især når det er gælder landbruget. Hvis du ønsker at stemme bare en smule grønt, er du nødt til at sætte kryds ved et parti, som går til valg på, at landbruget skal betale klimaafgift.

icon describing population

Landbrugets udledninger

De flotte taler om et landbrug der bliver grønnere, er fiktion. Ifølge Energistyrelsen udledte landbrug, skove, gartneri og fiskeri-sektoren 15.69 mio ton CO2-ækvivalenter i 2010. I 2020: 15.92 mio ton. Det betyder også, at landbruget udgør en større andel af vores udledninger end nogensinde før - og den tendens ser ud til at fortsætte og sektoren vil udgøre 45% af udledninger i 2030, hvis intet andet er gjort.

Hidtil har landbrugets CO2-reduktioner hvilet på frivillige aftaler og på fremtidig teknologi. Dataen lyver ikke: det virker tilsynladende ikke.

Vurdér selv, om det er retfærdigt, at landbruget får frit spil, mens alle andre - også Aalborg Portland - bidrager til 70%-målet.

icon describing a factory

En muligvis tabsgivende forretning

Landbrugets lobbyister puster sig op og nævner dens eksportindtægter, når de bliver udfordret med dets relevans. Men helt ærligt: hvor svært kan det være for landbruget at sælge meget af noget til udlandet, når det er os andre der betaler den reelle pris for produktionen?

Ifølge Danmarks Statistik svarede landbrugsstøtten til overskuddet i landbruget i perioden fra 2012 til 2016.

Og der talte man ikke engang omkostningerne med, som danskerne indirekte betaler for. 

Nogle eksempler: udledningen af drivhusgasser, skader på miljøet og havet på grund af udledning af kvælstof, de reelle sundhedsomkostninger som følge af ammoniakudledning og brugen af arealet, som vi kunne bruge på bedre ting. Men der er også konsekvenserne for grundvandet som følge af pesticider, antibiotikaresistens og ejendomsværditab som følge af bl.a. lugtgener.

Ifølge Kraka er landbrugets reelle værdiskabelse 26 mia. kr. om året. Men på den anden side udgør de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugsproduktion mindst 19 mia. kr. om året - og det er udelukkende de omkostninger, som man kan tælle. 

Vi indrømmer gerne: det er meget teknisk og med en betydelig usikkerhed. Men spørgsmålet forbliver: får vi som samfund noget ud af landbruget, som den er i dag?

icon describing a planet with a leaf

Køerne, der flytter sydpå

Når man forsøger at gøre noget grønnere er der et argument, der altid vender tilbage: græsset er grønnere i Danmark, og mindre produktion i grønnere Danmark vil blot føre til mere produktion i sortere udlandet, og derved et større klimaaftryk.

Det er et tyndt argument, der bliver tyndere over tiden. 

Videnskaben viser ifølge Kraka forskellige resultater: det er langt fra alle undersøgelser, der sætter Danmark i toppen. Særligt de, der har undersøgt de indirekt effekter af foderproduktion i udlandet til vores dyreproduktion, får landbrugets glansbillede til at krakelere. Men det, der også er tydeligt, er at vores nabolande producerer omtrent ligeså grønt som vi gør, og at de alle også er forpligtede til at reducere deres udledninger: det bliver ikke nemt at overbevise EU-lande om at tage imod vores køer og slagtesvin.

I al tilfælde er lækageraten - altså sandsynligheden for at udledninger flytter hvis vi reducerer udledninger herhjemme - mindre end 100%. Faktisk 35% ifølge de økonomiske vismænd. Det betyder, at for hver ton CO2 vi sparer i landbruget, reducerer vi udledningerne på global plan med 650 kg CO2. Argumentet om at vi sparer verden for CO2 ved at producere herhjemme holder ikke.

Slutvis er der et principielt spørgsmål om det er klogere at investere i at være de bedste til det mest klimabelastende, eller om vi skulle satse på det grønneste til at starte med. For nogle år siden valgte vi sammen om at satse på vindmøller frem for grønnere kul.

icon depicting a safety hat

Tusindvis af jobs

Du har hørt det før: enhver reduktionskrav for landbruget vil betyde et stort jobtab. Det er sådan set ikke overraskende, at en industri, der er profitabel kun takket være offentlige støtteordninger, vil komme i problemer, hvis den bliver bedt om at betale den reelle omkostning til deres produktion.

Hvis man reducerede samfundets udledninger billigst vil det koste ca. 25% af job i landbruget i 2030. Men en ikke-ubetydelig del af dem vil være østeuropæere, som er hentet som billig arbejdskraft, et hav af landmænd, som havde tænkt sig at blive pensioneret alligevel og en række unge, som klogt nok vil vælge et andet erhverv. Og lige nu higer arbejdspladser efter arbejdskraft: måske er det nu, hvor man skulle omstille et erhverv til det grønnere?

Icon describing healthcare

Ikke en nedlukning, en omstilling

Landbruget og dets lobbyister maler fanden på væggen, når politikere lufter idéen om klimakrav. Men dem, der frygter det mest, er selvfølgelig dem der forurener mest. De bedrifter i landbruget, der er mest klimavenlige, vil måske endda få gavn af retfærdige klimakrav.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer, at dansk landbrug ville kunne brødføde op til 3,2 mio. flere mennesker, hvis svineproduktionen blev reduceret med 20 pct og vi brugte markerne, hvor vi producerer foder til at dyrke mad til du og jeg. Hvis landbruget valgte at udelukkende at fokusere på planteproduktion i stedet for dyreproduktion, så vil omkostninger til samfundet ifølge Kraka falde med ca. 12,5 mia. kr. om året.

Icon describing healthcare

Klimaafgiften

Et enigt Folketing blev enige om verdens højeste klimaafgift i 2030 for industrien, fordi det var snusfornuft. Næsten alle står nu til at betale en tilstrækkelig høj klimaafgift. Undtagen landbruget.

Men vi ved fra vismændene, Klimarådet, og et hav af tænketank at det koster samfundet langt mere, når der er undtagelser. Og når en sektor som landbruget ikke leverer, så skal alle andre betale meget, meget mere. Hvis landbruget kun leverer aftalte reduktioner med finansiering, så skal alle andre betale 1600kr/tCO2æ for at nå klimamålene i 2030. Derimod, hvis landbruget bidrager med det, som politikerne fantasere om, kunne resten nøjes med 1000kr/tCO2æ.

Det naturlige ville være at beskatte på lige fod med de andre industrier - fordi det er billigst for os alle sammen.

Følg med og hjælp til

Skriv dig op til nyheder og støt kampen for at løse klimakrisen på den billigste og mest retfærdige måde.

Hjælp til

Vi er Den Åbne Lobby

Klassisk lobbyarbejde foregår i korridorerne, men i Den Åbne Lobby arbejder vi for en fuldstændig åben påvirkning af beslutningstagere og interessenter.

Vi er åbne om de forandringer, vi ønsker. Vi er åbne over for forslag til, hvordan vi påvirker mest effektivt. Og hvis det er dit forslag, er vores pengekasse åben.

Vi sætter midler bag kampagner, events, aktivisme, kunst, folkeforførelse og politikerpåvirkning. Alt, som kan tænkes at hjælpe en ambitiøs klimapolitik på vej.

Vi er en almennyttig forening med over 100 frivillige. I bestyrelsen sidder Martin Collignon, Morten Primdahl og Morten Saxnæs.

Danmark kan naturligvis ikke alene løse verdens klimaproblemer, men vi tror på eksemplets magt. Hvis vi viser, at vi i Danmark kan føre den nødvendige politik, vil andre følge trop.